Husk altid gratis opmåling - Online Tilbud på dine nye vinduer og døre her   Online Tilbud

Overskrift: Tilvalg til et godt indeklima
Under overskrift: Husk altid gratis opmåling - Online Tilbud på dine nye vinduer og døre her
Knap tekst: Online Tilbud
Knap link: index.php?Itemid=107
Baggrund:

Ventilation / friskluftsventiler – tilvalg til et godt indeklima

Friskluftventiler til dine nye vinduer kan være en rigtig god løsning. Med ældre vinduer er der grundet utætheder ofte tale om en ”naturlig” ventilation. Når boligen bliver opgraderet med ny vinduer og døre forsvinder utæthederne. Kunderne kan derfor opleve at indeklimaet bliver mere fugtigt, grundet lavere luftcirkulation, hvilket skaber et gunstigt grundlag for kondensdannelse.

Anbefalingen er at man lufter ud i boligen 2-3 gange om dagen, af 5 til 10 minutters varighed i alle opholdsrum. Derudover er det ekstra vigtigt at få ventileret vådrum – bad og bryggers, da koncentrationen af fugt her er højere end resten af boligen. 

Dårligt indeklima kan i værste fald give hovedpine, træthed, hoste og irriterede øjne. Hvis luften bliver for fugtig stiger risikoen for skimmelsvampe, samt fugt- og rådskader i husets materialer og konstruktioner. Friskluftsventiler er et godt supplement til den daglige udluftning og bidrager til et godt og sundt indeklima. Vi anbefaler som hovedregel altid friskluftsventiler.