HomeUncategorizedDerfor skal du bruge et byggefirma til din virksomheds byggeprojekt

Derfor skal du bruge et byggefirma til din virksomheds byggeprojekt

Sidder du som projektplanlægger, økonomiansvarlig eller leder på din virksomheds nye byggeprojekt, har du garanteret gået med overvejelser om hvorvidt du skal anvende et byggefirma eller ej. Det absolut mest fornuftige er at anvende et sådant firma, da de kan byde ind med en masse ekspertviden og sparring, som kan være guld værd under byggeprojektet.

Når du anvender et byggefirma, får du også mulighed for at uddelegere nogle af alle de opgaver, der er forbundet med et byggeprojekt. På den måde får du og dine kollegaer mere tid til andre opgaver.

Hvad skal byggefirmaet håndtere?

Hvad firmaet skal håndtere vil afhænge af det projekt, som din virksomhed har gang i. Et byggefirma vil kunne varetage alt fra enkelte elementer af byggeprojektet til at være ansvarlige for stort set hele forløbet. Derfor er det vigtigt at du gør dig nogle overvejelser omkring hvilken rolle det eksterne firma skal spille.

Jo mere ansvar og jo flere opgaver som firmaet skal varetage, jo dyrere bliver det naturligvis. I det lange løb kan det dog godt være økonomisk gavnligt, at lade firmaet være ansvarlig for flere opgaver. Det vil især være gunstigt at lægge flere opgaver hos et firma, frem for flere forskellige. Det vil også skabe en bedre synergi og en lettere kommunikation, da der kun skal koordineres og formidles mellem to aktører.

Vælg den rigtige samarbejdspartner

Hvis du og din virksomhed har besluttet jer for, at I gerne vil anvende et byggefirma, så er næste skridt at finde ud af hvilket firma det skal være. Handler byggeprojektet f.eks. om en renovering af et historisk byggeri i Aarhus, er det måske en god ide at vælge et firma, der kender til byen eller området. Ved I også, hvilke opgaver firmaet skal varetage, er I godt på vej. Alt dette er nemlig noget I skal bruge, når I laver den videre research.

Når I laver research på potentielle samarbejdspartnere, er det en god idé undersøge, hvilke projekter de tidligere har været involveret i. Et dygtigt og professionelt byggefirma vil nemlig hellere end gerne vise deres projekter frem.